Guide til ostebordet

7 tips til et lækkert ostebord

Guide til ostebordetOst kan virkelig løfte oplevelsen af et måltid og med et ostebord kan man være kreativ og pirre både syns- og smagssansen. Smagene, duftene, formerne og konsistensen er alle med til at give en fantastisk oplevelse. Her får du syv tips til anretning og sammensætning af ostebordet!

1. Valg af oste

Når du vælger ost så tænk på form, farve og konsistens. Der findes flere typer af ost – frisk ost, skæreost, hård ost, flødeost og skimmelost, som varierer fra den milde brie til den kraftige blåskimmel. Det er en god idé at servere 3-5 forskellige oste og vælge flere ostetyper i anretningen. Vælg mindst én mild ost, hvis nu gæsterne ikke er så eventyrlystne som dig!


2. Anretning

Vær kreativ når du anretter dit ostebord. Brug interessante overflader i din servering, eksempelvis et rustikt skærebræt, fliser eller et mørkt fad der giver modspil til ostens lyse farver. Ostene arrangeres i en skala fra mild til stærk.


3. Sådan skærer du osten ud

Skæreoste og faste oste kan skæres i trekanter, stave eller klodser. Brie skæres ud i lagkagestykker og blåskimmel kan skæres i firkanter eller lagkagestykker alt efter ostens form. Et godt tip er at varme kniven op under vamt vand før blåskimmelosten skæres. Læg en kniv eller osteskærer til hver ost, så smagene ikke blandes.
Find flere tips til at skære osten her.


4. Mængden af ost

Mængden af ost hver gæst spiser varierer alt efter anledningen.
Mellemmåltid: 25-50 g pr. person
Dessert 50-75g pr. person
Frokost: 75-125 g ost pr person
Måltid: 250 g ost pr. person


5. Ostens temperatur

Tag osten ud af køleskabet 30 minutter før servering. På den måde bringer du den fulde smag frem i osten. Blåskimmelosten får også en flottere farve ved at lade den ånde inden servering.


6. Valg af tilbehør

Tilbehøret skal komplimentere og ikke konkurrere mod ostens smag. Vælg derfor neutralt tilbehør som kiks, chips eller brød med en god skorpe. Æbler, pærer og bær fungerer altid godt med ost og giver et farverigt pift til anretningen. Prøv også ristede hasselnødder og lidt ahornsirup for et sødt pift – til blåskimmel er bladselleri, tørret frugt, kirsebær eller vindruer et godt match.


7. Ost & vin

Oste er ligeså unikke og komplekse som vine og en ost kan bringe det bedste frem i vinen. Smag altid først på osten og dernæst på vinen – så får du den optimale smagsoplevelse. Til syrlige oste som eksempelvis gedeost er en frisk vin lavet på sauvignon-blanc-druen et godt valg. Middelstærke hårde oste og salte oste som blåskimmel og fast modnet ost passer godt til et glas portvin.


Inspiration

Vil du have inspiration til anretningen? Kig forbi vores cheese board collection på Pinterest!

 

TILMELD DIG CASTELLO NYHEDSBREVET

Tips til ostebordet, himmelske cheesecakes, lækkert tilbehør til din ost og gourmet hotdogs som du ikke har set før! Vi ELSKER ost og vil gerne dele vores passion med dig.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og inspiration til at nyde god ost.
Bemærk at nyhedsbrevet er på engelsk.