Sæsonens bedste råvarer – med et pift af blå ost

Få tips til nemme retter med efterårets grønt fra bloggeren bag chefsseason.dk.

Flødestuvede kartofler med porre og blåskimmelost

Flødestuvede kartofler med porre og blå ost

Mmmmm!! Kartofler og porre vil altid gå godt sammen! Og så er de næsten altid i sæson her i Danmark! En klassisk ret som vi nok allesammen kender, er flødestuvede kartofler. Jeg elsker at twiste de gamle traditionelle retter og give dem et pift af noget nyt, som folk måske ikke venter. Og denne variation er en af de bedste! Med en lille smule blåskimmel ost i fløden, får kartoflerne en endnu mere cremet konsistens og en lidt mere pikant smag! Perfekt, hvis du spørger mig ;)

Ingredienser

500g kartofler
1 porre
40-50g Castello Creamy Blue
1/2 liter fløde

Fremgangsmåde

1. Kartofler og porre skæres i skiver og spredes godt ud i et ildfast fad.
2. Rør fløde og ost godt sammen og det ud over fadet.
3. Bages ved ca 200° i ca 30-40 min. (det er en god ide at holde øje med retten undervejs) 

 

Fyldte hokkaido m. creamy blue

Fyldte Hokkaido med blåskimmelost

Her er en rigtig lækker, nem efterårsret. Hokkaido’en er i sæson her i oktober og det er i den grad et undervurderet græskar! Det smager nemlig fantastisk! 

Ingredienser

1 lille hokkaido
200 g oksefars
1 æg
75 g Castello Creamy Blue
2 tsk paprika
2 tsk salt
Lidt peber og spidskommen

Fremgangsmåde

1. Skær hokkaidoen over på midten og tag indmaden ud med en ske
2. Pensl den med olie
3. Fars, ost, æg og krydderier blandes sammen til en masse og fyldes i.
4. Bages ved 200° i ca 45 min.

Serveres med en lækker salat og lidt chilisauce på toppen.

 

Enjoy! ;) 

 

Madblogger Søren Staun fra chefsseason.dk

Artiklen er skrevet af madblogger og fotograf Søren Staun, indehaver af Danmarks nye madblog chefsseason.dk. Søren er passioneret foodie med en forkærlighed for årstidens frugt og grønt.

Følg Søren på chefsseason.dk og på Instagram under @chefsseason.

Flødestuvede kartofler med Castello Creamy Blue
Flødestuvede kartofler med Castello Creamy Blue
Fyldte hokkaido med et twist af blåskimmelost
Recipe for stuffed pumpkins with blue cheese

Alle artikler