Pluk efterårets bedste delikatesse

Tips til svampejagten!

Castello ost med svampeSvampenes højsæson er august til oktober, så der er rig lejlighed til at pakke kurv og kniv og gå på jagt efter den lækre delikatesse – de forskellige typer af kantareller og karl Johan er blandt de svampe, du kan finde lige nu. Et godt tip er lige at skære roden af inden svampen kommer i kurven – det sparer dig lidt tid i køkkenet efterfølgende.

Og der findes ingen bedre måde at nyde denne delikatesse end at riste dem på panden i rundhåndede mængder smør, lidt salt og peber serveret på ristet brød. Vi kan også anbefale denne opskrift på syltede svampe serveret på ristet brød med en skive brie.

Her vokser svampene

Det kan være svært at få tips til at finde det helt perfekte område i skoven, hvor det bugner med efterårets svampe, for det er nok de færreste svampejægere, der afgiver dén hemmelighed. Men måske du kan finde dit helt eget hemmelige sted!

Kantarellen vokser især under bøg, eg og gran og grundet dens krav om en sur bund vokser den især på forblæste steder, skrænter, morbund, magre plantager eller lignende. Tragtkantareller og Karl Johan er begge almindelige svampe i de danske skove og findes både i løv- og nåleskov. Kilde: fugleognatur.dk

Alle artikler