8 tips til at lave marmelade

Bærsæsonen er over os! Her får du 8 tips til at lave din egen marmelade og opskriften på en skøn rabarbermarmelade med stjerneanis og ribs.

Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret vild med at lave min egen marmelade. Jeg synes simpelthen det smager så meget bedre end det gennemsnitlige, som du kan købe. Og så føles det jo generelt bare dejligt at spise noget, som man selv har lavet.

Faktisk har jeg også tit brugt marmeladekogningen til at stoppe madspildet. Man kan næsten altid få brugt en gammel frugt af en eller anden art i en marmelade. Har man ikke nok frugter til en kogning, så kom dem i fryseren. Fx skræller jeg gerne de rynkede æbler, fjerner kernehuset og lægger dem i fryseren. Så er der altid til lige at koge en hurtig gang æblemos til en gammeldags æblekage eller en gang æblesmør.

I mange opskrifter anvendes meget sukker. Nogle gange mellem halvdelen til 2/3 dele af frugtens vægt i sukker. Jeg er kommet frem til, at jeg bedre kan lide at spare lidt på sukkeret, da det bringer smagen af frugt mere frem. Igen, det handler jo også om hvilken frugt man lige har ved hånden, og hvordan man godt kan lide sin marmelade. Sukkeret er med til at forlænge holdbarheden, hvilket det handler om i syltningen, men jeg synes absolut det er til at leve med.

Jeg kan godt lide at give mine marmelader et twist. Særligt med krydderier eller krydderurter. Fx er pære og estragon et virkelig godt mix. Jordbær, vanille og mynte. Æbler og timian. Eller måske lave en fennikelmarmelade. Det lyder funky, men fungerer rigtigt godt sammen med ost og skinke. Ser man det. Og så er der jo alle lakridsnoterne. Fennikel, Stjerneanis eller bare plain lakridsrod. Det går godt sammen med det meste. Det samme med vanilje.

Her får du lidt lidt blandede tips til dit eget marmeladekogeri! Jeg kan kun anbefale det, for det er noget så givende på en hippie agtig måde. Gør det for fanden.

8 tips til at lave marmelade

  1. Smag og føl dig frem – Det lyder simpelt – Det er det også. Men der kan være stor forskel på to æbler. Der er også stor forskel på de første og de sidste rabarber i forhold til, hvor meget sukker du skal bruge.
  2. Konsistens. Du kan vælge at bruge melatin eller andre geleringsmidler til at sætte din marmelade. Hvor tyk den skal være er også en smagssag. Alternativ kan du blot koge den lidt længere. Vær altid lidt opmærksom på det og prøv dig frem. Du kan ikke se hvor meget en marmelade vil sætte sig, før den er kølet. Det har både resulteret i marmelade som mindede mere om tyk frugtsaft end marmelade. Jeg har også lavet æblehoppebolde en enkelt gang. Du kan evt. lægge et par skeer i fryseren inden du går i gang. Kom en lille klat marmelade på skeen. Den vil nu blive kølet hurtigt og du kan se, hvordan det endelige resultat vil blive.
  3. Konservering. Jeg bruger altid Atamon til at skylle mine glas. Der er nogle allergener i Atamon, så enkelte kan have problemer med at tåle dette. Det er nok en smagssag, men alternativt kan du også skylle dine glas i den billige vodka, da dette også dræber bakterier. Generelt er sukkeret også med til at konservere frugten, men hvis det kommer på “beskidte” glas, så er bakterievæksten også meget hurtigere. Jeg  sætter mine glas i håndvasken og låg+gummi dimser i en skål. Hælder meget lidt atamon i glasset og fylder det med kogende vand – det samme med skålen. Vent med at tømme glassene for vand indtil de skal have en marmelade påfyldning. I tilfælde af at jeg får lavet en kæmpe portion marmelade, kommer jeg også en smule atamon i marmeladen. I ovenstående tilfælde gjorde jeg dog ikke. Dette skal du dog først gøre efter den er stoppet med at koge, da atamonen ellers vil miste virkningen.
  4. Påfyldning. Laver du marmelade eller syltetøj, så skal du lukke glasset med det samme. Dette skaber et undertryk i glasset. Det skal også i glasset lige efter det er stoppet med at koge. Lad være med at åbne glasset før du har tænkt dig at spise af det. Laver du gele, skal du vente med at lukke indtil det er kølet.
  5. Opbevaring. Mørkt og køligt. Det er faktisk en rigtig god idé at bruge små glas, så jeg hurtigere når igennem det. I stedet for et større, som kan stå og blive dårligt – Selvom holdbarheden er lang.
  6. Learning by doing. Skold altid et ekstra glas, for lige pludseligt har man noget marmelade i overskud og ikke flere glas. Det er nemmere at gøre på forhånd end pludseligt skulle til at skolde.
  7. Holdbarhed. Der er jo mange forskellige indikatorer for, hvornår din marmelade er blevet dårlig. Den nok mest fremtrædende er skimmel. Kommer der bare det mindste skimmel på din marmelade, skal den kasseres. Det samme, hvis den begynder at smage gæret. Det er ikke godt. Men du kan sagtens forvente en lang holdbarhed, hvis du har været omhyggelig med at skolde glassene, opbevarer dem mørkt og ikke åbner dem i tide og utide.
  8. Hjælp, bliver den snart for gammel? Du kan altid, hvis du er i tvivl om den kan holde sig længere, skynde dig at lave hindbærsnitter. I noget mørdej og slut af med noget glasur. Ok, det sidste råd er vist mest til hvis du har lyst til hindbærsnitter.

 

Fik du lyst til marmelade?
Efter at have lavet rabarber tærte, havde jeg fire stængler i overskud af nogle særdeles dejlige danske rabarber. Da jeg ikke rigtigt havde flere ting planlagt med dem, skulle de i marmeladegryden. Jeg havde også 100g frosne ribs, som der ikke lige var planer med. De gjorde nu egentlig ikke det store for smagen – Måske lidt farve, men så var det også det. De kan sagtens undlades. For at peppe smagen lidt op, så kom der lidt fintrevet citronskal, stjerneanis og vanilje i. Resultatet blev meget hen af et “kongen af Danmark” bolche. Dog lidt mere nedtonet.

Få opskriften her