BBQ

Bliv klar til den perfekte grillfest i haven

Det er tid til spontane sommerfester i haven. Uanset om du inviterer et par venner til at komme forbi, eller du beslutter dig for noget større, vil disse solrige havefestidéer sikre, at du altid er klar til at holde sommerens bedste grillfest.


Ønsker du at pifte grillklassikerne lidt op? Eller har du brug for hjælp til, hvordan du bedst pynter op i haven, eller inspiration til, hvilke spil der sætter fut i festen? Her får du alt fra tip til at pynte op udendørs og lækre amerikanske grillopskrifter til hjemmelavede barbecuesaucer og meget mere. Gå på opdagelse i vores udvalg, og fyr op under fest og grill!

SÅDAN HOLDER DU DEN PERFEKTE AMERIKANSKE GRILLFEST

GØR-DET-SELV-IDÉER, SÅ DU ER FORBEREDT PÅ EN SPONTAN HAVEFEST

GLEM IKKE DET VIGTIGE TILBEHØR TIL GRILLMADEN

5 serveringstip

Hold din havefest tilbagelænet og tjekket med disse fem serveringstip

1. Bowler

Få gang i snakken med lækre cocktailbowler – uanset om de indeholder hjemmelavet iste, en yndig Margarita eller tranebærjuice og hyldeblomstlikør, bliver drinksafdelingen en del af udsmykningen!

2. Frossen frugt

Isterninger med blåbær, jordbær eller hindbær og kugler af frossen melon vil være en extravagant tilføjelse til enhver fest! Frossen frugt kan forberedes dagen inden og kræver næsten intet arbejde.

3. Bestik og serviet i ét

Hjælp dine gæster med at håndtere buffeten ved at vikle bestikket ind i en serviet – og hvis du vil slippe for opvasken, kan du benytte engangsbestik i plast eller træ!

4. Dressing i glas

Lav din egen burgerdressing, og servér den i glas på buffetbordet. Dine gæster kan rent faktisk se, hvad de spiser, og du slipper for en buffet af plastflasker!

5. Pommes frites i kræmmerhuse

Pommes frites er det perfekte tilbehør til hjemmelavede grillburgere – drys dem med salt og frisk timian, og servér dem i papirkræmmerhuse for et håndlavet look!

Servér øl & ost til din grillfest!

Sådan sammensætter du øl & ost

Brown ale

En fyldig ost kan sagtens gå til en kraftig øl med en højere alkoholprocent. En kraftig, lagret ost passer ofte godt til tungere øltyper såsom pale ale og brown ale eller sågar stouts. Du kan også forsøge dig med en tung barley wine.

Til natmad eller måske som hors d’oeuvres foreslår vi, at man sætter en brown ale sammen med Castello Mature Cheddar, syltede abrikoser og saltede pistacienødder.  

Belgian Saison

Milde oste passer godt sammen med milde øl. En øl må aldrig overdøve osten med alkohol, stærke smage eller for meget humle.

Til vores Castello Creamy White har vi valgt en belgisk saison – servér det som en hors d’oeuvre med grillede hvide asparges, citron, persille og parmaskinke.

Barley Wine

Skarpe blåskimmeloste kan godt stå imod en tung, mørk stout, som ellers nemt kan overdøve andre smagsnuancer. Tunge, frugtige øl passer også godt til blåskimmeloste. Humlerige øl har en tendens til at fjerne blåskimmelostens skarphed og fremkalde blomsternoter og syrlighed.

Som et perfekt match til vores Castello Creamy Blue har vi valgt engelsk barley wine. Servér det sammen med grillet ananas og valnødder for en delikat smagsoplevelse!