Appelsinkompot med stjerneanis til ost

1t 4 portioner

Appelsinkompot
5 appelsiner (ca. 1 kg)
3 spsk rørsukker
½ dl vand
½ fed vaniljestang
2 stjerneanis
1 stilk bladselleri i tynde skiver (ca. 50 g)
125 g hvidskimmelost 28%, fx Castello® Golden

Pynt
kandiserede violer

Tilbehør
240 g ristet landbrød

Appelsinkompot med stjerneanis til ost

Tilberedning

Appelsinkompot: Skær de 4 appelsiner i fileter og pres saften af den 5. Fordel sukkeret i et jævnt lag i bunden af en tykbundet gryde. Lad sukkeret smelte uden omrøring - først 2 min. ved krarftig varme og derefter ved jævn varme. Tilsæt vand, appelsinsaft, flækket og udkornet vaniljestang og stjerneanis. Kog siruppen ved jævn varme og under omrøring i ca. 5 min. til siruppen begynder at tykne - der skal være ca. ½ dl tilbage. Hæld siruppen i en skål og vend appelsin og bladselleri i. Stil kompotten tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag til.
 
Ved serveringen: Skær osten i pæne stykker og anret dem på tallerkener. Læg lidt appelsinkompot på hver tallerken og drys med violer. Server resten af kompotten i en skål ved siden af.

 

Vis alle opskrifter