Brunkager med Creamy Blue, friske figner og honning

1t 30min 10 portioner
  • 125 g smør
  • 60 g lys sirup
  • 125 g farin
  • 2 tsk stødt kanel
  • 1/2 tsk stødt nelliker
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk stødt allehånde
  • 250g hvedemel
  • 75g mandler
  • 15 g usaltede pistacienødder
  • 1 tsk potaske
  • ½ spsk vand
Brunkager med Creamy Blue, friske figner og honning

Tilberedning

Smelt smør, lys sirup og farin i en gryde ved jævn varme. Bland kanel, stødt nelliker, stødt ingefær og stødt allehånde sammen med hvedemel, mandler og de usaltede pistaciekerner.

 

Rør potaske sammen med 1/2 spsk. vand. Bland det smeltede smør med potasken og melblandingen. Ælt det hele sammen til en homogen dej uden at ælte for lang tid. Form dejen til en firkantet cylinder på ca. 5 cm og pak den ind i madfolie. Læg dejen i køleskabet i ca. 3 timer.

Skær tynde hele skiver af dejen og bag dem på en bageplade på bagepapir ved 180° i ca. 10 – 12 minutter. Afkøles på en bagerist.

Skær 400 g. Castello Creamy Blue i små trekanter og fordel det på 30 brunkager. Pynt med skiver af friske figner og lidt akaciehonning. 

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter