Chili cheese tops

30 portioner
  • 350g cheddar
  • 2dl hønsefond
  • 1,5 spsk maizena
  • 2 jalapenos
  • 1,5dl mel
  • 2 æg
  • 1,5dl panko rasp (kan erstattes med
  • 1 dl polenta (kan erstattes af mel)
  • 1 l smagsneutral olie

 

Chili cheese tops

Tilberedning

Chili Cheese Tops er den perfekte comfort food og faktisk også rigtig nemme at lave. Vi har valgt at lave en version, hvor osten holdes sammen af hønsefond og maizena. Man kan også med fordel lave massen i god tid, sågar dage før, så der er minimal indsats, når cravingen for chili cheese tops melder sig.

Det er forholdsvist vigtigt at være en smule forsigtig, når man steger kuglerne, da de jo er flydende indeni. Så de kan gå i stykker, hvis man er for hårdhændet. Alternativt kan du give dem en ekstra gang æg og rasp/polenta, så bliver de både ekstra knasende og er nemmere at håndtere.

Mængden af chili kan selvfølgeligt doseres efter dine smagsløg. Med to jalapenos uden kerner var den ikke overdøvende stærk. 

Riv osten fint og vend maizenaen i den, så den bliver fordelt ligeligt. Skær dine jalapenos i små tern. Tag eventuelt kernerne ud først, da de fjerner lidt af styrken. Vil du have meget smag, kan du tilsætte ekstra chili. Vend chilien i osten.

 

Varm hønsefonden op til kogepunktet og skru ned. Rør osten i lidt af gangen. Bliv ved med at røre til osten er indarbejdet i massen. Kom den over i en skål og kom den på køl. Lad den køle cirka 3-4 timer til den er helt nedkølet.

Rul kugler af den afkølede masse og vend dem først i mel krydret med salt og peber. Herefter sammenpisket æg og til sidst en kombination af polenta og panko. Frituresteg kuglerne til de er gyldne. Steg dem af flere omgange, da for stor en omgang kan sænke temperaturen på olien så meget, at de ikke steger ordentligt. Læg dem på fedtsugende papir og drys med salt.

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter