Creamy white med råsyltede efterårsbær og sprøde tuiles

Serveres med sauternes eller beaumes de venise
20min 4 portioner
  • 2 pakker Castello Creamy White

 

Råsyltede bær:

  • 50 g. rørsukker
  • 1 god vaniljestang
  • 200 g. friske bær, fx brombær, hindbær, blåbær og ribs

 

Tulies:

  • 40 g. smør
  • 40 g. hvedemel
  • 40 g. flormelis
  • 2 æggehvider

 

Pynt: rød skovsyre 

Creamy white med råsyltede efterårsbær og sprøde tuiles

Tilberedning

Tag osten ud af køleskabet - gerne en time før servering. Skrap kornene ud af vaniljestangen og mos dem sammen med sukkeret. Vend bær og vaniljesukker sammen og lad det trække på køkkenbordet i mindst en ½ time.

Smelt smør i en gryde og pisk det sammen med mel, flormelis og æggehvider. Fordel dejen i klatter af 1 spsk. på en bageplade med bagepapir i bunden. Smør hver dejklat ud i lange stykker af ca. 10 cm i længden. Bag dem i ovnen ved 190° alm. ovn i ca. 8 minutter – eller til de er gyldne i kanten. Lad de sprøde tuiles køle lidt af på en rist.

Skær osten ud og anret den på tallerkner sammen med syltede bær og tuiles. Pynt med frisk skovsyre og kølig sauternes.

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter