Dådyrfilet og valnøddesauce

45min 4 portioner

Dådyrfilet
25 g smør
500 g dyrefilet, fx dådyr
½ tsk groft salt
friskkværnet peber

Valnøddesauce
½ liter vand
75 g valnøddekerner
25 g smør
2 finthakkede chalotteløg (ca. 50 g)
100 g strimlede østershatte
4 dl hønsebouillon
½ groft salt
friskkværnet peber
1 dl Karolines Køkken® Madlavningsfløde 18%
50 g blåskimmelost 36%, fx Castello® Danablu Guld
1 spsk saucejævner
evt. kulør

Tilbehør
1 kg små bagte kartofler - med skræl
600 g dampede blandede grønsager, fx gulerødder med top, spidskål og asparges

Dådyrfilet og valnøddesauce

Tilberedning

DådyrfiletLad smørret blive gyldent i en pande og steg fileten ved jævn varme i ca. 25 min. Mål med et stegetermometer kødets centrumstemperatur. Den skal være ca. 55°. Drys kødet med salt og peber og hold det varmt.
 
Valnøddesauce: Bring imens vand og nødder i kog i en gryde. Kog det ved kraftig varme i ca. 2 min. Lad nødderne dryppe af i en sigte. Lad smørret blive gyldent i en pande og steg løg og østershatte i ca. 3 min. - rør af og til. Vend nødder, bouillon, salt og peber i svampene sammen med fløde og ost. Tag panden af varmen og drys saucejævner i under omrøring. Bring saucen i kog og kog den ved svag varme i ca. 1 min. - rør af og til. Tilsæt evt. kulør og smag til.

Vis alle opskrifter