Forårssalat med pocheret æg, cheddar og crutoner

4 portioner
  • 4 friske æg
  • 0,5dl eddike
  • 20 tynde skiver baguette
  • 3 spsk olivenolie
  • Frisk grøn salat (her feldsalat og egeblad)
  • 5-6 radisser
  • 100g Castello Matured Cheddar
  • Friske urter (her rød skovsyre og tallerkensmækker)
Forårssalat med pocheret æg, cheddar og crutoner

Tilberedning

En salat behøver ikke nødvendigvis at være et tilbehør og en salat kan også sagtens bestå af meget andet end bare grønne ting fra haven. Her er der både æg, ost og crutoner, som er med til at give salaten noget fylde. Du kan sagtens tilføje flere forårsgrøntsager til salaten eller måske kogt perlespelt. Hvis du eksempelvis skærer asparges eller broccoli helt tyndt og lægger i isvand, vil de sprøde op og trække sig sammen på samme måde som radisserne her. 

Der er som sådan ikke tænkt nogen dressing til salaten, da du har den løbende æggeblomme fra det pocherede æg, som i fin stil kan gøre det ud for en dressing.

Steg enten baguetten sprød på en pande med olien eller pensel olien på baguetten og steg den på en grillpande. På en mandolin skæres radisserne og kommes i isvand, så de sprøder op.

Bring en gryde med vand i kog. Skru ned så den holder varmen og tilsæt salt og eddike. Lav en virvel i vandet og kom ægget heri. Saml evt hviden med en ske. Lad det pochere i 4-5 minutter og læg det så i isvand for at stoppe tilberedningen.

Kom skyllet salat i bunden, herpå det pocherede æg. Rundt om kommes crutoner, tynde skiver ost, radisser og urter. Slut af med lidt salt, peber og olivenolie. Server med det samme.

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter