Glaserede svinekæber og blomkålsgratin med ost

1t 4 portioner

Glaserede svinekæber
12 kæbeklumper (grisekinder) (ca. 1250 g)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
25 g smør
1 gulerod i mindre stykker (ca. 150 g)
1 zittauerløg i både (ca. 150 g)
5 kviste af frisk timian
1 mørk luksusøl, fx stout (a 33 cl)

Blomkålsgratin
3 bagekartofler i grove stykker (ca. 500 g)
2 dl vand
1 dl Karolines Køkken® Piskefløde 38%
1 blomkål i buketter (ca. 600 g)
100 g hvidskimmelost 38%, fx Castello® White
1 dl hakkede friske dildkviste
1½ tsk groft salt
friskkværnet peber

Tomater på stilk
600 g cherrytomater eller blommetomater på stilk

Pynt
friske dildkviste

Glaserede svinekæber og blomkålsgratin med ost

Tilberedning

Glaserede svinekæber: Skær den sølvfarvede hinde af svinekæberne og drys kødet med salt og peber. Lad smørret blive gyldent i en sauterpande og brun kæberne på alle sider (ca. 3 min. i alt). Tag svinekæberne op og brun gulerodsstykker og løgbåde i ca. 3 min. Læg svinekæber og timiankviste ovenpå grønsagerne og hæld den mørke øl ved. Læg låg på panden og lad retten koge ved svag varme i 1 time og 15 min. eller til svinekæberne er møre. 
 
Blomkålsgratin: Kom imens kartofler, vand og fløde i en gryde og bring det i kog. Kog ved jævn varme i ca. 10 min. Tilsæt blomkål og kog i yderligere ca. 10 min. eller til kartofler og blomkål er møre - rør af og til. Tag gryden af varmen og tilsæt ost, dild, salt og peber. Mos grønsagerne groft, fx med en kartoffelstøder og smag til. Fordel mosen i 8 små ovnfaste skåle (a ca. 2 dl). Stil halvdelen af skålene på en bageplade.  
 
Glaserede svinekæber fortsat: Tag svinekæberne op. Hæld saucen gennem en sigte og tilbage i sauterpanden. Kog saucen ved kraftig varme til der er ca. 2 dl tilbage. Læg svinekæberne tilbage i saucen og varm dem godt igennem. Smag til og hold kødet varmt. 
 
Tomater på stilk: Skyl tomaterne og del dem i mindre klaser. Læg halvdelen af tomaterne i et ovnfast fad og drys med salt og peber. Stil fadet på bagepladen ved siden af skålene med mos og bag det hele midt i ovnen. 
 
Bag de sidste tomater og resten af de små gratiner til anden servering. 
 
Ved serveringen: Anret kæberne på tallerkener sammen med blomkålsgratin og de bagte tomater. Server straks.

Tips: Bestil dine svinekæber et par dage før hos slagteren. Alternativt kan du bruge svinebov (uden svær) eller -nakkefilet, skåret i klumper (a ca. 100 g).

Bagetid: Ca. 15 min. ved 225°.

Vis alle opskrifter