Hvid ostecarpaccio med rabarberkompot

45min 4 portioner

150 g hvidskimmelost 38%, fx Castello® White

Rabarberkompot
225 g rabarber i små tern
2½ spsk rørsukker

Sprøde mandelfirkanter
¼ pakke friske lasagneplader (ca. 50 g)
1 spsk Arla Kærgården® Steg & Bag
25 g smuttede finthakkede mandler
½ spsk perlesukker

Pynt
friske citronmelisseblade

Hvid ostecarpaccio med rabarberkompot

Tilberedning

Rabarberkompot: Fordel rabarberne i en lille bradepande og drys dem med sukker. Grill rabarberne øverst i ovnen - de må ikke blive sorte. Lad rabarberne stå ved eftervarmen i mindst 15 min og lad dem køle af tildækket i køleskabet i yderligere 15 min. Smag til.
 
Skær meget tynde skiver af osten og fordel dem på 4 tallerkener. Lad ostecarpaccioen stå tildækket ved stuetemperatur i ca. 15 min.

Sprøde mandelfirkanter: Skær imens pastapladerne ud i firkanter (ca. 5 x 6 cm). Pensl med fedtstof, drys med mandler og perlesukker. Fordel dem på en plade med bagepapir og bag dem midt i ovnen.
 
Ved serveringen: Fordel den afkølede kompot på osten og pynt med citronmelisse og sprøde mandelfirkanter. Server straks.



Vis alle opskrifter