Hvidløgscrostini med blå ostecreme og safranrejer

30min 6 portioner

Hvidløgscrostini - ca. 24 stk.
½ flute i ½ cm tykke skiver (ca. 250 g)
50 g smør - smeltet
1 stort knust fed hvidløg

Blå ostecreme med abrikoser og valnødder
100 g blåskimmelost 29%, fx Castello® Danablu
1 dl Karolines Køkken® Cremefraiche 18%
10 tørrede abrikoser (ca. 90 g)
10 valnøddekerner

Safranrejer
25 g revet parmesanost eller Castello® Alps Selection Hirten
½ dl Karolines Køkken® Cremefraiche 18%
¼ tsk groft salt
25 g smør
100 g pillede friske rejer
½ tsk stødt chili
½ tsk safrantråde

Hvidløgscrostini med blå ostecreme og safranrejer

Tilberedning

Hvidløgscrostini: Fordel brødskiverne på en plade med alufolie. Rør smør og hvidløg sammen og dryp det over brødene. Grill brødskiverne øverst i ovnen - til de er gyldne.
 
Blå ostecreme med abrikoser og valnødder: Mos skimmelosten groft fx med en gaffel og vend den sammen med fraiche. Skær abrikoser og valnøddekerner i mindre stykker. Fordel ostecremen på halvdelen af crostinierne og drys med abrikoser og valnødder.
 
Safranrejer: Rør revet ost og fraiche sammen med salt. Lad smørret smelte i en pande ved kraftig varme, men uden at det bruner. Svits rejer, chili og safran i ca. 1 min. Fordel ostecremen på resten af crostinierne og kom safranrejerne herpå. Server straks.

Grill: Ca. 5 min.

Vis alle opskrifter