Hyldeblomstsyltede valnødder med ananas

30min 10 portioner

1 liter vand
150 g valnøddekerner
1 dl hyldeblomsteddike
85 g rørsukker (ca. 1 dl)
150 g ananas i små tern
500 g hvidskimmelost 29%, fx Castello® Brie økologisk

Hyldeblomstsyltede valnødder med ananas

Tilberedning

Bring vandet i kog og tilsæt valnødderne. Blancher dem i ca. 2 min. Hæld dem i en sigte og brus dem over med koldt vand. Lad dem dryppe godt af.
 
Kom imens hyldeblomsteddike og rørsukker i en lille tykbundet gryde. Bring blandingen i kog og kog det ved kraftig varme i ca. 5 min. - eller til lagen begynder at tykne. Tilsæt valndødder og ananas og kog ved jævn varme i yderligere ca. 7 min. - eller til det bliver sirupsagtig. Lad kompotten køle af på køkkenbordet i ca. 15 min. - vend af og til. 
 
Server kompotten sammen med brie. 
 
Tip: Kompotten kan holde sig tildækket i køleskabet i ca. 1 måned.

Vis alle opskrifter