Kartoffel­salat med skimmelost og granat­æblekerner

30min 4 portioner

1 dl friskpresset appelsinsaft
2 spsk dijon-honningsennep
½ tsk groft salt
friskkværnet peber
1 dåse hvide bønner, fx cannellinibønner (ca. 400 g)
600 g kogte kartofler i tern
400 g dampede haricots verts
100 g renset feldsalat i buketter
100 g blåskimmelost 42%, fx Castello® Blue eller hvidskimmelost 38%, fx Castello® White
125 g bresaola - lufttørret okseinderlår i tynde skiver
100 g kerner fra granatæble (ca. 1½ dl)
3 spsk ristede, salte græskarkerner

Tilbehør
240 g ristet rugbrød

Kartoffel--salat med skimmelost og granat--æblekerner

Tilberedning

Rør appelsinsaft, sennep, salt og peber sammen i en stor skål. Skyl de hvide bønner og lad dem dryppe af i en sigte. Vend kartofler, de hvide og de grønne bønner sammen med appelsinmarinaden. Læg en rede af feldsalat i et fad og anret de marinerede grønsager ovenpå. Fordel ost og bresaola på salaten og drys med granatæblekerner og græskarkerner. Server kartoffelsalaten sammen med ristet rugbrød.
 
Tips: Kartoflerne kan være med eller uden skræl. Og kartofler og bønner kan være enten lune eller kolde. I stedet for bresaola kan du bruge roastbeef.

Vis alle opskrifter