Krydret græskar-confiture

1t 4 portioner
  • 500 g. græskar i små tern
  • 2 citroner
  • 1,5 dl. vand
  • 200 g. sukker
  • 1 vaniljestang
  • 2 nelliker
  • 1 stang kanel
  • 4 kardemommekapsler
Krydret græskarconfiture

Tilberedning

Når Halloween melder sig, begynder græskarsæsonen! Græskar kan f.eks. bruges til suppe og som fantastisk fyld i tærter, men der findes også mange andre muligheder til at udnytte den smukke efterårsfrugt. 

Her er en opskrift på krydret græskar-confiture, hvor krydderierne spiller sammen med syrligheden fra den friskpressede citronsaft. Confituren er sød og klistret og udgør det perfekte match sammen med rige, saltede og let-krystaliserede Castello Matured Cheddar. 

Kog vand, sukker og citronsaft til en let sirup. Tilsæt græskarternene og krydderierne inklusiv vaniljestangen (skrabet fri fra kornene). 

Lad blandingen simre indtil græskarternene begynder at blive mere klare. Det tager omkring 20-30 minutter afhængigt af ternenes størrelse.  

Hæld blandningen på skoldede glas og nyd det med crackers og Matured Cheddar. 

TIP: Hvis du vil have en mere klassisk marmelade, kan du koge græskarne møre med citron og vand og derefter tilsætte sukker. Kog herefter i cirka 10 minutter.

Hvis du vil tilsætte krydderier, skal de tilsættes fra starten, så marmeladen får mest mulig smag!

 

 

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter