Lammeburger med aubergine og tomatpesto

4 port portioner
  • 500 g lammefars
  • 3 skalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 grønne chilier
  • 1 spsk. olivenolie
  • ½ dl koldt vand
  • 2 æggeblommer
  • 1 spsk. spidskommen
  • 1 tsk. salt
  • 4 skiver Castello® Burger Blue

Aubergine- og tomatpesto:

  • 2 auberginer
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dl olivenolie
  • 5 tomater
  • ½ rød chili
  • 4 kviste oregano
  • 2-3 kviste bredbladet persille
  • Revet skal og saft fra 1 citron
  • 1 tsk. røget paprikapulver
  • 1 tsk. salt

 

  • 50 g sorte stenfri oliven i vand
  • 1 rødløg
  • 4 skiver surdejsbrød
  • ½ dusk mynte
  • 100 g rucola
Lammeburger med aubergine og tomatpesto

Tilberedning

Pil og hak løg og hvidløg. Skær chilien over på langs, fjern kernerne, og hak den. Steg løg, hvidløg og chili kort i olivenolie. Lad det køle ned, og tilsæt det derefter til farsen sammen med vand, æggeblommer, spidskommen og salt. Del auberginerne på langs, og skær nogle snit på indersiden. Pil og riv hvidløget, og bland det i olivenolien.

Pensl auberginerne med lidt af olien. Grill dem ved indirekte varme, til de er møre. Skrab kødet ud af auberginerne, og bland det med resten af olivenolien. Skold tomaterne, og fjern skindet. Del dem, og skrab kernerne ud. Skær tomaterne i små tern. Hak oreganoen og persillen groft. Bland tomater, urter og citron med auberginekødet. Smag til med paprika og salt. 

Læg olivenerne på et stykke køkkenrulle på et fad, og tør dem i mikrobølgeovn ved 900 W i ca. 5 min. Hak dem groft. Pil rødløget, og skær det i tynde skiver. Grill eller rist brødskiverne. Hak mynten groft. Form burgere af farsen, og grill dem i ca. 2 minutter på hver side, til de er gyldne. Læg osten på bøfferne, og lad den smelte.

Læg rucola, løgringe og burgerbøffer på brødet. Drys hakket oliven og mynte over dem. Server med aubergine- og tomatpesto.

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter