Lammepizza med cheddarost, syltede løg og squash

4 port portioner
  • 25 g gær
  • 1 ½ dl håndlunken vand
  • ½ tsk. salt
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. sukker
  • 1 æggeblomme

Syltede løg og squash:

  • 1 gul squash
  • 12 skalotteløg
  • 2 dl hvidvinseddike
  • 1 dl sukker
  • 1 tsk. sennepspulver
  • 1 tsk. gurkemeje
  • 300 g lammefars
  • 1 løg
  • 1 spsk. Arla® Svenskt Smör
  • 3 spsk. tomatpuré
  • 1 tsk. spidskommen
  • ½ tsk. salt
  • 150 g Castello® Burger Cheddar
  • ½ dl grofthakket oregano
Lammepizza med cheddarost, syltede løg og squash

Tilberedning

De syltede løg og squash sætter prikken over i'et på denne fantastiske pizza.

Smuldr gæren i en skål. Tilsæt vand, salt, olie og sukker. Tilsæt størstedelen af melet under omrøring, og gem lidt til æltningen. Ælt dejen, så den bliver smidig. Lad dejen hæve overdækket i ca. 30 min. Sæt ovnen på 225°. Riv squashen fint. Pil løgene. Kom vineddiken i en gryde, tilsæt sukker og krydderier, og varm blandingen op til kogepunktet. Tilsæt løg, og lad dem koge med i ca. 3 min. Tag gryden af varmen, lad indholdet køle af, og kom herefter squashen i.  

Pil og hak løgene til farsen. Steg lammefars og løg i smør, tilsæt tomatpuré, spidskommen og salt. Lad det stege i 3-4 min. Del dejen i 8 stykker, og form otte små pizzabunde. Læg pizzabundene på en bageplade med bagepapir. Pisk æggeblommen sammen, og pensl pizzabundenes kanter. Læg lammefars og ost på. Bag pizzaerne midt i ovnen i 7-8 min.

Fordel de syltede løg og squashen på pizzaerne, og drys med oregano.   Tip! Sæt en bageplade eller pizzasten i ovnen, og lad den blive rigtig varm. Form pizzabundene på et skærebræt med mel, så er det lettere at få pizzaerne over på den varme plade i ovnen. Det optimale er at bruge en bagespade.

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter