Lune indbagte æbler til ost

1t 4 portioner

Orly-dej
150 g hvedemel (ca. 2½ dl)
½ tsk stødt kanel
1 tsk sukker
1 æggeblomme
1 dl pilsnerøl
½ dl vand - lillefingervarmt
2 spsk vindruekerneolie
1 æggehvide
2 liter fritureolie - til stegning af æbler
3 uskrællede røde æbler i tynde både, fx ingridmarie (ca. 400 g)
1 spsk sukker
125 g blåskimmelost 41%, fx Castello® Blue økologisk
1 spsk sukker
½ tsk stødt kanel

Pynt
friske pebermyntekviste

Lune indbagte æbler til ost

Tilberedning

Orly-dej: Pisk mel, kanel, sukker, æggeblomme, øl, vand og olie sammen til en glat dej. Stil dejen tildækket i køleskabet i ca. 1 time. Pisk æggehviden stiv og vend den forsigtigt i dejen.

Varm olien op i en stor dyb gryde - ved jævn varme. Kom en bid franskbrød i olien. Bliver brødet gyldent har olien den rette temperatur. 
 
Drys æblebådene med sukker. Dyp æblerne i dejen og kom dem i olien - 6-8 ad gangen. Steg dem i ca. 1½ min. - vend dem et par gange. Tag de indbagte æblestykker op og læg dem på fedtsugende papir. Hold dem varme. 
 
Ved serveringen: Anret osten på tallerkener sammen med lidt af de varme, indbagte æbler drysset med en blanding af sukker og kanel. Server resten af æblerne til. 

Tip: De indbagte æbler kan også spises med fx vaniljeflødeis.

Vis alle opskrifter