Oksekødsburger med blåskimmelost

Christian Hellberg, Årets Kok i Sverige 2011, præsenterer:
4 portioner
  • 600 g hakket oksekød af god kvalitet
  • 1 tsk. salt
  • Lidt sort peber
  • Rapsolie
  • 150 g Castello® Burger Blue

 Baconmayonnaise:

  • 140 g bacon
  • 2 ½ dl rapsolie
  • 2 æggeblommer
  • 1 spsk. dijonsennep
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • Salt og sort peber

Portvinskogte rødløg:

  • 2 rødløg
  • 30 g Arla® Svenskt Smör
  • 2 spsk. farin
  • 1½ dl portvin
  • 5 kviste timian

Agurkesalat:

  • 1 salatløg
  • 2 små agurker, ca. 200 g
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ tsk. stødt rosenpeber
  • ½ tsk. salt

 

  • 4 burgerboller
Oksekødsburger med blåskimmelost

Tilberedning

Den røgede smag fra baconen passer perfekt sammen med osten. Og med søde rødløg og frisk agurkesalat oveni kan en burger næsten ikke blive bedre.

Læg baconskiverne på en kold stegepande, og steg dem, til de er sprøde. Hæld olien i, og lad det hele køle af. Tag baconstykkerne op af panden, og lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Hak baconstykkerne fint. Bland æggeblommer, sennep og hvidvinseddike sammen. Tilsæt olie og baconfedt fra panden i en tynd stråle under konstant omrøring.

Tilsæt baconen, og smag til med salt og peber. Pil løgene, skær dem i skiver, og steg dem derefter i smør. Tilsæt sukker, og lad det smelte. Tilsæt portvin og timiankviste. Lad portvinen koge ind, ca. 15 min. Pil løget til agurkesalaten. Skær løg og agurker i tynde skiver. Rør citronsaft, olie, rosenpeber og salt sammen. Bland løg og agurker i dressingen. Form fire burgerbøffer af farsen. Krydr dem med salt og peber.

Pensl dem med lidt olie, og grill dem i 2-3 min. på hver side. Læg osten på bøfferne, og lad den smelte. Grill brødet på indersiden. Kom en bøf, baconmayonnaise, agurkesalat og portvinsløg i burgerbollen.

 

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter