Ost med frugtsalat og nøddecroutoner

45min 8 portioner

Ostedessert til 8

3 uskrællede pærer i tynde både, fx conference (ca. 350 g)
3 sharonfrugter i tynde både (ca. 350 g)
2 tsk fintrevet limeskal (usprøjtet)
1 spsk friskpresset limesaft
200 g stenfri, grønne vindruer i hele og halve
125 g friske dadler i strimler
50 g renset mizunasalat

Nøddecroutoner
4 skiver landbrød
4 spsk fast honning
50 g hasselnøddeflager
350 g ost, fx blåskimmelost 29%, fx Castello® Danablu og Tistrup® ML

Ost med frugtsalat og nøddecroutoner

Tilberedning

Vend pærer og sharonfrugter med limeskal og -saft og anret dem i et fad sammen med vindruer, dadler og salatblade.
 
Nøddecroutoner: Læg brødskiverne på en plade med bagepapir og rist dem i ca. 3 min. Vend brødet, smør det med honning og drys med nøddeflager. Rist nøddebrødet færdigt midt i ovnen - til det er gyldent. Skær de ristede brødskiver i lange croutoner.
 
Skær osten i mindre bidder og server dem sammen med nøddecroutoner og frugtsalat.

Ristning: Ca. 10 min. ved 225°.

 

Vis alle opskrifter