Røget Castello Creamy White

1 portion

Bagte jordbær med olivenolie

  • 400g jordbær
  • 3 spsk balsamico
  • 1 spsk sukker
  • 0,5-1dl god olivenolie
  • Sort peber

Røget Castello Creamy White 300g

  • Røgbakke:
  • 1 foliebakke
  • 1 dl røgsmuld
  • 2 laurbærblade (kan undlades)
  • 8 enebær (kan undlades)
  • 1 tsk fennikelfrø (kan undlades)
Røget Castello Creamy White

Tilberedning

Bagte jordbær med olivenolie

Nip toppen af jordbærrene. Halver dem og kom dem i et lille fad eller en kasserolle, som kan gå i ovnen. Vend bærrene med sukker og lad dem trække et kvarter. Kom balsamico, olivenolie og sort peber over. Kom dem i ovnen ved 140 grader i cirka 20-25 minutter. De skal være møre og tiden afhænger lidt af hvor modne bærrene. Lad dem herefter køle og kom i et glas.

Røget Castello Creamy White 300g

Bland ingredienserne til røgbakken. Kom røgbakken på grillen og kom den direkte på kullene eller over en brænder, så der hurtigt udvikler sig røg. Luk til, så røgen samles under låget. Saml røg sammen i 10 minutter og sæt så osten ind i røgen. Osten skal gerne stå i en foliebakke eller andet, som kan gå i grillen. Den skal ikke have direkte varme. Faktisk skal den helst stå så langt fra varmekilden som muligt. Osten skal også være så kold som muligt, når den kommer på grillen, så den ikke smelter så hurtigt. Tag den direkte fra køleskabet eller eventuelt giv den en time på frost før den kommer på grillen.

Lad osten røge i cirka 12-20 minutter. Jo længere tid, jo kraftigere bliver røgsmagen.

Server med de bagte og friske jordbær og noget godt brød. That’s my kind of dessert!

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter