Rørt Creamy White med ristet boghvede og spæde grøntsager

4 portioner
  • 1 Creamy White
  • 2 spsk creme fraiche (18 eller 38%)
  • 1,5 tsk honning
  • Salt og peber
  • 75g hel boghvede
  • 15g smør
Rørt Creamy White med ristet boghvede og spæde grøntsager

Tilberedning

En rørt Creamy White dip er den perfekte snack på havebordet, mens man venter på, at grillen bliver varm eller måske som et friskt indslag på ostebordet. Mulighederne er mange og lad dig ikke begrænse til blot at bruge Creamy White. Opskriften kan også laves med fx Creamy White med trøffel eller grøn peber. Som et wildcard kan du bruge en Creamy Blue eller Danablu. Du får det bedste resultat – både smags- og konsistensmæssigt, hvis du tager osten fra køl minimum en time før den skal røres og serveres.

Du kan også vælge at tilsætte et par spsk finhakkede, friske krydderurter til den rørte creamy white. Persille, kørvel, ramsløg eller purløg ville alle gøre sig godt heri.

Spæde små grøntsager som radisser, gulerødder eller grønne asparges.

Forsigtig fjernes ydret på osten. Osten moses med en gaffel og røres sammen med creme fraiche og honning, smages efterfølgende til med salt og peber.

Smørret smeltes på panden og boghveden tilsættes. Steg boghveden ved mellemvarme indtil den har taget en smule farve. Vær opmærksom på at den ikke brænder på, da den så vil blive temmelig bitter.

Server boghvede og rørt Creamy White med friske, spæde grøntsager.

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter