Steak-hotdogs med Danablu & peberrodscreme

4 portioner

Danablu & peberrodscreme m. hvidløg

  • 10 g. peberrod
  • 25 g. Castello Danablu
  • 115 g creme fraiche 18 %
  • 1/2 bagt hvidløg
  • salt og peber

Argurkerelish

  • 1 agurk
  • 1 dl vand
  • 1 dl citronsaft
  • 1 dl sukker
  • 2 laurbær plade
  • lidt hele peberkorn

Hot dogs

  • 250g okse steak
  • 4 skiver serrano skinke
  • 4 grovbrød
Steak-hotdogs med Danablu & peberrodscreme

Tilberedning

Har du lyst til at pifte den traditionelle hotdog op? Måske endda se hotdog’en i et helt nyt lys? Så er steak-hotdog’en et godt valg. Her topper vi den med en lækker Danablu og peberrodscreme og en frisk hjemmelavet agurkesalat.

Danablu & peberrodscreme m. hvidløg

1. Et helt hvidløg skæres på midten, drysses med lidt olie og bages i 18-20 min v. 180°

2. Peberroden rives meget fint.

3. Alle ingredienserne blandes godt sammen til en ensartet creme og stilles på køl

Argurkerelish

1. Agurken skæres over på midten, udhules for kerner og snittes i tynde lange strimler.

2. Vand, citronsaft, sukker, laurbærblade og peberkorn koges nænsomt op til sukkeret er opløst.

3. Agurkestrimlerne kommes på glas og overhældes med eddikeblandingen.

4. Lad det køle af ved stuetemperatur inden du kommer låg på glasset og stiller det på køl.

Hot dogs

1. Serrano skinken bages i ovnen, ca 10 min til skiverne er sprøde.

2. Steak skæres i strimler og steges på pande med lidt smør og frisk timian. Den må gerne være rød, så kun lige et par minutter. Hvis du tilbereder steak’en på grillen kan du strimle den efter stegning.

3. Brødene ristes, flækkes og fyldes med ingredienserne. Top med lidt frisk timian og lidt grønt.

4. Server med en god portion pommes frites og en kold øl, gerne en god mørk lager

 

Relaterede opskrifter

Vis alle opskrifter