Valnøddekiks med honning og pære-figen-marmelade

1 portion

Valnøddekiks med honning

200 g valnødder

160 g. grahamsmel

1 tsk salt

50 g blødt smør

2 æg

4 spsk. honning

Pære-figen-marmelade

150 g tørrede figner

2 modne pærer

2 tsk finthakket frisk rosmarin

1 spsk æbleeddike

1 spsk citron- eller appelsinsaft

1 dl vand 

Valnøddekiks med honning og pære-figen-marmelade

Tilberedning

Valnøddekiks med honning

1. Kom valnødderne i en blender og blend dem så fint som muligt.
2. Kom de blendede valnødder i en skål sammen med grahamsmel, salt og smør. Smuldr smørret ud i dejen. Kom det eventuelt i en foodprocessor, inden du tilsætter honning og æg og kører det godt sammen. Du kan også bare ælte og røre rigtigt godt rundt med håndkraft.
3. Smør dejen ud i et tyndt lag på en bageblade beklædt med bagepapir. Smør det ud, så det maksimum er en halv centimeter tykt (gerne tyndere).
4. Bag dejen ved 160 grader i ca. et kvarter.
5. Tag bagepladen ud af ovnen og skær dejen ud - evt. med et pizzahjul - i firkantede kiks på ca. 5x5 cm.
6. Kom kiksene tilbage i ovnen og bag i yderligere 10 minutter.
7. Tag kiksene ud af ovnen og læg dem på en bagerist til at køle af og blive sprøde. Kom de kolde kiks i en kagedåse med tætsluttende låg.

Pære-figen-marmelade

1. Skær den hårde top af fignerne og hak dem groft.
2. Fjern kærnehuset på pærerne og skær pærerne i små tern.
3. Kom figner og resten af ingredienserne i en gryde og kog det hele sammen ved svag varme ca. en halv times tid. Hvis den bliver for tyk og er ved at koge tør, kan du tilsætte lidt mere vand.
4. Smag eventuelt til med ekstra citronsaft, så det søde får lidt syrligt modspil. Tilsæt eventuelt også ekstra rosmarin.
5. Kom marmeladen på et skoldet syltetøjsglas og lad det køle helt af i køleskabet inden servering.

Server kiksene med Castello Danablu og pære-figen-marmeladen. Top evt med lidt rosmarin eller en tynd skive pære. 

Denne opskrift er udviklet af Mikkel Bækgaard / www.mikkelsmadblog.dk

Vis alle opskrifter