- 5dl lunkent vand
- ca. 900g mel
- 1 æg
- 1 spsk sukker
- 1,5 tsk salt
- 30g gær
- 3 spsk olie
- Evt blå birkes eller sesam til toppen af dine bagels.
Bagels med ananasost

Tilberedning
Rør gæren ud i vandet og lad det stå i cirka 5 minutter. Herefter røres salt, sukker, olie og æg i. Rør nu melet i. Ælt dejen i cirka 7-8 minutter på en køkkenmaskine eller i hånden. Lad dejen hæve i en time til den har dobbelt størrelse.
Del dejen i to og så igen til 6-7 lige store kugler. Tril den til boller og med tommelfingeren laves hullet i midten. Lav det stort, da det vil svinde en smule når de tilberedes. Lad dem efterhæve i cirka 15 minutter.
Bring en stor gryde eller sauterpande med vand i kog og skru så ned for varmen, så den ligger lige omkring kogepunktet. Kog dine bagelse i cirka 2 minutter på hver side. Læg dem på en bageplade og kom nu birkes eller sesam på. Man kan også bare holde dem plain. Bag ved 200 grader i cirka 15-17 minutter. De skal lyde hule, når man banker dem under bunden og også have taget en smule farve under.