Blomkålsmacaroni and cheese

45min 4 portioner
  • 1 stort blomkålshoved
  • 7,5 dl kyllingefond
  • 1 spsk. sennep med hele sennepsfrø
  • 300 g Castello® Cheddar Extra Matured
  • 2 spsk. majsstivelse
  • Salt og peber
  • 25 g smør
  • 3 spsk. rasp
Blomkålsmacaroni and cheese

Tilberedning

Forvarm ovnen til 180°C. Fjern blomkålsstilken, og skær hovedet ud i buketter. Blancher dem i 4-5 minutter, og læg dem straks i isvand, så de ikke koger videre. På en ny pande smeltes smørret, og raspen ristes, til den er sprød og gylden.

Hæld kyllingefond i en kasserolle, og bring det i kog. Tilsæt sennep og friskkværnet sort peber. Riv Castello® Cheddar Extra Matured, og bland med majsstivelsen. Skru kyllingefonden ned på middelvarme, tilsæt cheddaren, og rør rundt, indtil den er smeltet. Bliv ved med at røre, til saucen er fint jævn.

Tilsæt blomkålsbuketterne, og rør forsigtigt, indtil de er dækket med sauce. Hæld det i et smurt ovnfast fad, og drys med den ristede rasp. Bag i 30 minutter ved 180°C, og servér med det samme.

Vis alle opskrifter