Bocadillos med Danablu, serranoskinke og abrikoser

45min 4 portioner

2 dl vand

½ dl vineddike

1 dl sukker

2 kviste rosmarin

15 røde peberkorn

100 g tørrede abrikoser

 

6 kuvertbrød eller 1 lang baguette

6 salatblade

3 spsk. aioli

6 skiver serranoskinke

150 g Castel Danablu

Bocadillos med Danablu, serranoskinke og abrikoser

Tilberedning

Bring vand, sukker og vineddike i kog i en gryde. Tilsæt rosmarinkviste og røde peberkorn, og lad det simre i 5 minutter. Halvér de tørrede abrikoser, og put dem i gryden. Lad det simre i 5 minutter, fjern derefter panden fra komfuret, og lad abrikoserne ligge i vinaigretten i 30 minutter.

Skær kuvertbrød eller baguetten over på midten og smør aioli på. Læg salatblade, serranoskinke og skiver af Castello® Danablu på. Sørg for at tage osten direkte fra køleskabet, da den er meget nemmere at skære, når den er kold. Afslut med de saftige abrikoser, læg den øverste del af brødet på, og servér dem med det samme. Hvis du laver dine bocadillos i en lang baguette, så skær den over i seks før servering.

Vi anbefaler, at denne tapasret nydes med mousserende vin til. Sødmen fra abrikoserne og de skarpe toner af Danablu skal ikke have for meget modspil, men blot balanceres med forfriskende bobler fra en Cava eller mousserende vin.

Vis alle opskrifter