Briepizza med pære, pekannødder og pesto

1t 20min 4 portioner

Ingredienser til dej

  • 140 g fuldkornsmel (brødmel)
  • 140 g fint hvedemel
  • 4 knivspidser salt
  • Et skvæt olivenolie
  • 16 g tørgær
  • 240 ml vand

 

Ingredienser til pesto

  • 100 g spinat
  • 2 bundt basilikum (60 g)
  • 6 fed hvidløg
  • 60 g pekannødder
  • 120 g olivenolie
  • 60 g Cheddar Matured
  • Salt og peber

 

Fyld

  • 1 Extra Creamy Brie (200 g)
  • 1 pære
  • 10 pekannødder
  • 12 halve orange cherrytomater
  • Rucola til at pynte med
Briepizza med pærer, pekannødder og pesto

Tilberedning

Pizzadej:

Bland mel, salt og tørgær i en stor skål.

Lav en fordybning i midten, og tilsæt olivenolie og det meste af det lunkne vand. (Vandet skal kun være lunkent. Hvis det er for varmt, kan det ødelægge gæren).

Bland væske og mel, og tilsæt akkurat nok lunkent vand til at lave en blød dej, som hænger sammen uden at være klistret, og som slipper skålen.

Drys en spsk. mel ud over bordet, og begynd at ælte dejen. Brug håndroden til at rulle dejen væk fra dig, mens du presser nedad. Før så dejen tilbage mod dig selv, og gentag med den anden hånd, således at du ruller dejen frem og tilbage, mens du skifter hænder. Ælt i 3-4 minutter, indtil dejen føles blød og elastisk.

Hvis du trykker let ned i dejen, skal den rejse sig igen.

Læg dejen tilbage i skålen, og dæk den til med cellofan.

Lad den hæve i en time, eller indtil den har nået dobbelt størrelse, og del den så i to.

Pesto:

Pestoen laves ved at blande spinat, basilikum, hvidløg, pekannødder og cheddar i en blender. Tilsæt lidt olivenolie ad gangen, og skrab pestoen ned ad siderne undervejs. Smag til med salt og peber.

Forvarm ovnen til 220°C.

Når dejen er klar, placeres den på en overflade drysset med lidt mel og formes til en pizza ved at bevæge hænderne i en cirkulær bevægelse eller med en kagerulle.

Top pizzaen med pesto, pekannødder, skiveskåret pære, cherrytomater og stykker af ost. Bag i 7-9 minutter, eller indtil skorpen er gyldenbrun. Når den er færdig, drysses den med friskkværnet peber og toppes med rucola.

Vis alle opskrifter

Frugtig, blid, cremet

Frisklavet grøn pesto, karamelliseret pære samt søde cherrytomater og bagte pekannødder udgør det meste af fyldet på vores smagfulde pizza. Søde noter af frugt og ristede nødder fungerer som en fin balance mod urtenoterne fra pestoen, og smagsnuancerne blomstrer i en blød, men tilfredsstillende finish. En fuldkornsbund tilfører et sidste lag af delikat konsistens og smag.

Endelig kræver vores opskrift en yderligere smagsdimension i form af intet andet end fyldig ost. Som fokuspunkt for de fleste pizzaer balancerer den perfekte ost de allerede eksisterende smagsnuancer, mens den bidrager med nye. Det er en konstant udfordring at finde den rette konsistens- og smagskombination, når man sætter oste sammen med friske og bløde ingredienser såsom vores grønne pesto. Vælger man en, der er for stærk, skaber det ubalance, og muligvis overdøves smagsnuancerne fra pizzaen. I jagten på det rette match har vi valgt vores Castello Extra Creamy Brie med en blanding af en blød konsistens og en blid smagsprofil. Med sine jordagtige noter af svampe og fløde forstærker den sine omgivelsers smagsnuancer, samtidig med at den tilføjer substans i dybde og konsistens. I samspil med de søde noter fra karamelliseret frugt og liflige urter leverer den en raffineret oplevelse, som er værd at dele med venner og familie.

Tips & tricks

Der er flere måder at komplementere din pizza på uden for tallerkenen. En af dem er ved hjælp af drikkevarer. Den perfekte kontrast i drikkevarerne – om det er øl eller vin – lader måltidets nuancer udvikle sig og stråle. På den anden side vil drikkevarer, som modarbejder din pizza, overskygge visse ingredienser og gøre oplevelsen flad.

 

Når du er på udkig efter det perfekte match, så sørg altid for at tilpasse valget til de kraftigste smage i din ret. I dette tilfælde er det vores Castello Extra Creamy Brie og den karamelliserede pære. Kombinationen af smagene er dominerende og fordrer lige så dominerende drikkevarer for at skabe balance. Skal det være vin, tilfører fadlagret Chardonnay eller tør rosé struktur og kraft. Skal det være øl, så gå efter lettere varianter såsom en blød pale ale.