Hasselbackkartofler med Mature Cheddar og salsa

45min 4 portioner

600 g kartofler

75 g salt

1 l vand

2 kviste rosmarin

150 g Castello® Mature Cheddar

 

150 g semi-dried tomater

½ dl olivenolie

1 fed hvidløg

2 spsk. sherryeddike

4 ansjoser

2 kviste rosmarin

Salt og peber

Hasselbackkartofler med Mature Cheddar og salsa

Tilberedning

Vask kartoflerne, og skrub eventuelle jordrester af – men lad skrællen blive på. Hæld 1 liter vand i en gryde sammen med kartoflerne, 75 g salt og rosmarin. Sæt gryden over, og kog kartoflerne i 15 minutter.

Skær forsigtigt en rille på langs i kartoflen uden at skære hele vejen igennem. Hvis du kommer til at skære hele vejen igennem kartoflen, så brug en trætandstikker til at holde den sammen. Fyld en skive CastelloÒ Mature Cheddar ned i rillen. Læg kartoflerne i en bradepande og bag dem i ovnen ved 225°C i 20 minutter.

Blend semi-dried tomater med olivenolie, hvidløg, sherryeddike, ansjoser og rosmarin til en lind salsa. Smag til med salt og peber. Ansjoserne er ret salte, så sørg for at smage, før der tilsættes salt. Drys frisk rosmarin på de bagte kartofler, og server dem med salsa til.

Vi anbefaler, at denne tapasret nydes med rødvin til. En moderne Rioja eller Ribera del Duero Tempranillo uden for meget fadlagring vil passe perfekt til denne tapasopskrift.

Vis alle opskrifter