Macaroni and cheese med trøffel

35min 4 portioner
  •  300 g stortini-pasta
  •  2 spsk. trøffelolie
  • 35 g smør
  •  2 spsk. mel
  •  5 dl mælk
  • 300 g Castello® Mature Cheddar
  • 10 g frisk, sort trøffel (revet)
  • 4 spsk. purløg
  • 2 tsk. sød paprika
  • Salt og peber
Macaroni and cheese med trøffel

Tilberedning

Forvarm ovnen til 225° C. Kog pastaen i saltet vand efter anvisningen på pakken, indtil den er al dente. Hæld vandet fra pastaen, og tilsæt trøffelolie. Smelt smørret i en varm kasserolle, og rør melet ud i smørret, så det bliver til en jævn masse. Tilsæt langsomt mælken under omrøring. Giv det et opkog, og lad det simre i fire minutter, før fløde og revet Castello Mature Cheddar tilsættes. Rør, indtil osten er smeltet, og du har en jævn sauce. Tilsæt dernæst den trøffeltilsmagte stortini-pasta, og smag til med purløg, paprika, salt og peber. Hæld din macaroni and cheese i et smurt, ovnfast fad. Riv frisk, sort trøffel over, og rør der forsigtigt rundt. Du kan også bruge tørret trøffel, trøffelolie eller helt udelade det. Riv herefter cheddar over, og bag det i den forvarmede ovn i 20 minutter ved 225° C. Servér med det samme.

 

DEN RETTE KOMBINATION

Sorte trøfler er ekstremt alsidige i madlavningen, og selv om smagen er dyb og intens, overdøver de aldrig de smagsnuancer, de sammensættes med, når de doseres korrekt. Som en muskagtig duft rammer trøflen langsomt, men kraftfuldt, ens smagsløg. Oplevelsen er ikke som nogen anden, og den er umulig at beskrive – du må simpelthen bare smage vores macaroni and cheese med trøffel. Purløg, sød paprika og smør giver ost og trøffel masser af plads til at skinne og tilføjer samtidig lidt friskhed og krydderi.

 

VALG AF DEN BEDSTE OST

Denne ret fortjener at blive matchet med noget, der er lige så komplekst og aromatisk. Vælger man en svagere ost, risikerer man, at smagen bliver for svag og intetsigende. Trøfler hyldes for deres kraftfulde tilstedeværelse i alle retter, hvori de optræder, og derfor bør man bruge en ost med bid og tekstur. Vores Castello® Mature Cheddar kræver opmærksomhed, og dens komplekse smagsprofil står i smuk kontrast til den sorte trøffels. Med sin kraftige og pikante smag højner den smagsnuancerne i de omgivende ingredienser og lader den ikoniske smag af macaroni and cheese komme til sin ret. Den længere lagring bevirker, at naturligt opståede saltkrystaller hjælper osten med at smelte og fordele sig jævnt.

 

DET PERFEKTE MATCH

Da både vores Castello® Mature Cheddar og den friske, sorte trøffel spiller hovedrollerne i denne ret, har man brug for en vin, der kommer til sin ret sammen med disse kraftige smagsprofiler. For virkelig at opleve nuancerne i denne udsøgte ret gør det en enorm forskel for smagsoplevelsen, hvis man er lidt kræsen, når man beslutter sig for, hvad man skal drikke til. Det kan altid anbefales at tilpasse sit valg til den dominerende smag i retten, men personlige præferencer er i sidste ende den afgørende faktor.

Man siger, at modsætninger mødes, og det skal vise sig, at hvidvine perfekt komplementerer sort trøffel, fordi de også har en tendens til at indeholde lette jord- og muskagtige noter, som lægger sig fint op ad kraftigere kontraster. Man kan også forsøge sig med en mousserende vin eller champagne med en let krop, som ikke overdøver modparten.

Når du vælger vin, så husk at tænke på det som et gensidigt forhold mellem smagene i stedet for en konkurrence.

 

PRØV VORES ANDRE VARIANTER

Der er ikke mange andre retter, der er lige så verdensomspændende som macaroni and cheese. Rettens store alsidighed har gjort den til en essentiel del af menuen i mange kulinariske kulturer – med et uendeligt antal varianter som resultat. Hos Castello® nærer vi stor kærlighed til denne hyggeret, og vores fantastiske opskrifter vil med garanti tilfredsstille selv den største lækkersult.

Vores macaroni and cheese tilberedt i en slowcooker er et oplagt valg til frokoster og skovture med venner og familie, og den overvælder alle, der smager den. Og gæster vil uden tvivl elske vores fantastiske macaroni and cheese med krabbe, til når aftenen fordrer noget helt særligt. Vær eventyrlysten med vores macaroni and cheese med moskusgræskar, og skal der skæres ned på kalorierne, så går du ikke galt i byen med opskriften på vores glutenfri macaroni and cheese.

Vis alle opskrifter