Ost og tilbehør til julens ostebord

Ostebordet med sin pynt, venter på vi får begyndt

Nødder og krydderier gør sig rigtigt godt på ostebordet. Og særligt godt til julens ostebord.Vinteren og julen byder blandt andet på nødder, tørrede frugter og masser af krydderier. Og med duften af kanel, appelsin og nelliker i køkkenet følger også julestemningen.

Julens ostebord må gerne være lidt pompøst. Vi skal være gode ved os selv og dem vi holder af og et ostebord er et dejligt indslag både til julefrokosten eller som mellemret mellem hovedretten og desserten. Dette julebord har masser af tilbehør og krydderier som komplimenterer de enkelte oste, men vær ikke bange for også at mixe tilbehøret med andre ostetyper.

Aged Havarti med abrikos- og chilichutney

Castello Aged Havarti er i mine øjne en ganske genial ost. Det er en ost med selvtillid og stor smag i osten gør også, at man kan lave lidt dristigt tilbehør uden at frygte at ostens smag forsvinder i forhold til tilbehøret. Og med lidt rød chili i denne abrikoschutney får den et dejligt og overraskende lille kick.

FÅ OPSKRIFTEN 

Creamy White med julesylt

En Castello Creamy White kan være mange ting. En helt frisk Creamy White kan føles en smule fast, ikke vild og overdøvende i smagen. En perfekt hvidskimmel ost, som de fleste kan lide. Jo længere tid den ligger, desto større bliver smagen. Den bliver også lidt blødere, jo længere tid den får til at modne. Jeg elsker at kombinere hvidskimmel oste med en type syltetøj. Her får syltetøjet en mere julet karakter af både kanel, stjerneanis og portvinen.

FÅ OPSKRIFTEN

Creamy Blue med Pain d’Epices og honning

Pain d’Epices kan ved første øjekast minde meget om en kage, hvis man ser på ingredienslisten, men det er et krydret brød fra Alsace fyldt med. I Frankrig serveres det blandt andet sammen med en meget fed andelever. Men her vælger vi at toppe det med Castello Creamy Blue, som sammenlignet med andre blåskimmeloste, er en forholdsvis mild blåskimmel, som gør sig rigtigt godt sammen med honning og krydderier.

FÅ OPSKRIFTEN

Matured Cheddar med syltede nødder.

Castello Mature Cheddar er en lækker og versatil cheddarost. Den kan både gå som en appetizer, brudt ud i små stykker, men den er også idéel på ostebordet serveret med syltede nødder.

 

FÅ OPSKRIFTEN

Hvad kan man drikke til sit ostebord?

Mange vil måske tænke at ostebord er ensbetydende med rødvin. Gerne en god kraftig en af slagsen. Men en rødvin kan være for dominant i forhold til ostene. Det kan gå an, hvis man vælger at supplere dit ostebord op med pateer og måske charcuteri. Hvis man i stedet ser ostebordet som en dessert eller i hvert fald det, som kommer mellem hovedretten og desserten, så vil jeg gå en anden vej. Specielt her i julen.

Jeg ville vælge søde vine til de bløde oste. Overvej eksempelvis en Sauternes til din blåskimmel. En Riesling til de faste oste. Herudover er danske frugtvine glimrende til ostene. Prøv evt. vinene fra Cold Hand Winery. En portvin går man aldrig forkert i byen med.

Jeg synes det er helt fantastisk med lidt anderledes vine til ostene. Faktisk er en god lagret valnøddesnaps også god til ost.

 

 

Alle artikler