1. Bring piskefløde og sirup i kog i en lille tykbundet gryde. Kog blandingen ved svag varme og under konstant omrøring i 5-6 minutter.
2. Tilsæt smør og flagesalt, og rør karamelsaucen glat. Stil den til side, og lad den køle af.
3. Bland æbletern med rørsukker og ingefær, og vend halvdelen af den afkølede karamelsauce i.
4. Rul hver plade butterdej ud til et kvadret (ca. 19 x 19 cm). Fordel æblefyldet på dejpladerne.
5. Saml dejen om fyldet til små "pakker". Klem sammenføjningerne godt sammen, så fyldet ikke kan løbe ud.
6. Form dem til runde "pakker", og stil dem med sammenføjningerne nedad på en plade med bagepapir.
7. Skær med en skarp kniv et lille kryds i midten af hver tærte. Pensl med æg, og drys med mandelflager.
8. Bag tærterne midt i ovnen i ca. 25 min. ved 200 °C (traditionel ovn), indtil de er gyldne og sprøde, og lad dem derefter køle af på en bagerist.
9. Pisk fløden til et let skum. Vend med let hånd den resterende saltkaramelmasse i flødeskummet, så der dannes et slør af karamel.
10. Server karamelflødeskummet til de lune æbletærter.
I stedet for stødt ingefær kan du også bruge kanel eller kardemomme.