castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinteresticon-youtubeservings icon mediumTime icon big
Cheeseburger med blåskimmelost og gulerodsfritter

Cheeseburger med blåskimmelost og gulerodsfritter

En lækker burger garneret med blåskimmelost og serveret med sprøde gulerodsfritter som tilbehør. Blåskimmelost har en jordagtig aroma og en fyldig smag, som gør den velegnet til burgere. I denne opskrift får den selskab af syltede rødløg og friske grøntsager.

4 portioner
Osteagtig Grøntsag

Ingredienser

Hamburger:

  • 4 Castello® Danablu Guld Skiveost
  • 700 g hakket oksekød, ca. 6% fedt
  • salt
  • stødt sort peber
  • 10 g Lurpak smør
  • 4 friskbagte burgerboller fra den lokale bager
  • 50 g skyllet frisé-salat
  • 25 g skyllede friske grønne ærtespirer
  • 25 g skyllede spirer af kinesisk vinterradise
  • 50 g chilimayonnaise

Syltede rødløg:

  • 1 dl eddike
  • 1 dl sukker
  • ½ dl vand
  • 1 rødløg skåret i både

Gulerodsfritter:

  • 3 skrællede gulerødder
  • 1 l friture olie
  • havsalt

Tilberedelse

1. Bring eddike, sukker og vand i kog i en gryde. Tilsæt rødløgene, og lad lagen køle af i køleskabet.

2. Skær gulerødderne i meget tynde strimler med en grøntsagsskræller. Opvarm olien i en gryde. Test oliens temperatur med et lille stykke brød – brødet skal blive gyldent. Steg gulerødderne i den varme olie i ca. 3 min.

3. Tag dem op med en hulske, og lad dem dryppe af. Læg gulerodsfritterne på et stykke køkkenrulle, og drys med havsalt.

4. Rør kødet sammen med salt og friskkværnet sort peber, og form det til fire hakkebøffer (med en diameter på ca. 10 cm).

5. Lad smørret blive gylden i en sauterpande. Steg bøfferne i ca. 1½ min. på hver side og derefter i yderligere 2 min. ved jævn varme.

6. Dæk panden med et låg, tag den af varmen, og lad bøfferne hvile.

7. Varm burgerbollerne i ovnen, og flæk dem. Smør dem med chilimayonnaise, og læg salat og spirer på bollernes underdel.

8. Læg en skive af Castello® Danablu Guld Skiveost og en skefuld syltede rødløg oven på hver bøf. Læg bollens overdel på, og server med gulerodsfritter.