castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinteresticon-youtubeservings icon mediumTime icon big
Kyllingefrikadeller med rødkålssalat i fladbrød

Kyllingefrikadeller med rødkålssalat i fladbrød

En klassiker med et tvist – vores kyllingefrikadeller med rødkålssalat i fladbrød rammer den perfekte balance. Retten er på én gang overdådig og let med en mild blanding af forskellige smage. Kyllingefrikadellerne får selskab af friske grøntsager og krydderurter og en mild cremefraichedressing, og hele herligheden pakkes ind i et fladbrød.

45 Minutter 4 persons
Stivelsesholdig Grøntsag

Ingredienser

  • madlavningsfløde 8%
  • ½ dl rasp
  • 400 g hakket kyllingekød (ca. 5% fedt)
  • 1 tsk. groft salt
  • friskkværnet peber
  • 25 g smør
  • 300 g fintstrimlet rødkål
  • 2 dl økologisk creme fraiche 9%
  • 1½ spsk. fintrevet peberrod
  • 4 spsk. finthakket dild
  • ½ tsk. groft salt
  • friskkværnet peber
  • 6 arabiske fladbrød
  • 75 g salatblader
  • 3 æbler, fx Jonagored, i tynde både

Tilberedelse

1. Bland fløde og rasp, og lad det trække i ca. 5 min.

2. Rør kyllingekød, salt og peber sammen med flødeblandingen. Form farsen til små frikadeller – ca. 24 stk.

3. Lad smørret blive gyldent i en pande, og steg frikadellerne i ca. 5 min. – vend dem af og til.

4. Bland rødkål, cremefraiche, peberrod og dild sammen. Tilsæt salt og peber, og lad salaten trække i køleskabet i ca. 15 min.Smag til.

5. Varm fladbrødene midt i ovnen i ca. 2 min. ved 200 °C.

6. Fordel salat, frikadeller, rødkålssalat og æblebåde på fladbrødene. Rul dem stramt sammen, og vikl et stykke madpapir omkring. Server straks.