1. Bland det hakkede kød godt med løg, havregryn og salt. Form 12 aflange oksedeller. Lad smørret blive gyldent i en pande ved jævn til kraftig varme, og steg dellerne i ca. 14 minutter. Vend dem af og til, så alle sider bliver brunet.
2. Mos hindbærrene, og pisk dem sammen med eddike, sukker, salt og peber. Smag dressingen til med mere peber – den skal være godt krydret.
3. Knug kålen med salt, så den falder lidt sammen og bliver nemmere at spise. Anret kål, agurkeskiver og tranebær på en bund af spinatblade. Hæld lidt dressing over, og pynt med friske hindbær. Server salaten sammen med resten af dressingen, lune oksedeller og letristet rugbrød.