castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinterestCastello sustainability-08 Copy 7icon-youtubeservings icon mediumtimerTime icon big
Hasselbackkartofler med Matured Cheddar og salsa

Hasselbackkartofler med Matured Cheddar og salsa

Kartofler med smæk på smagen – vores hasselbackkartofler med Matured Cheddar og salsa er sprængfyldt med smag. En bagt kartoffel med frugtig og smuldrende cheddarost smager intenst i sig selv. Men når du serverer den sammen med en salsa bestående af semi-dried tomater, frisk hvidløg og ansjoser, får du en ret, der har smag nok til at kunne stå alene.

Læs mere

Ingredienser

  • 600 g kartofler
  • 75 g salt
  • 1 l vand
  • 2 duske rosmarin
  • 150 g Castello® Cheddar Matured
  • 150 g semi-dried tomater
  • ½ dl olivenolie
  • 1 clove hvidløg
  • 2 spsk. sherryeddike
  • 4 ansjoser
  • 2 duske rosmarin

Tilberedelse

1. Vask kartoflerne, og skrub forsigtigt eventuelle jordrester af – men lad skrællen blive på. Kom 1 liter vand og 75 g salt i en gryde sammen med kartofler og rosmarin. Bring vandet i kog, og kog kartoflerne i 15 minutter.

2. Skær forsigtigt en rille på langs i kartoflen uden at skære hele vejen igennem. Hvis du kommer til at skære hele vejen igennem, kan du bruge en trætandstikker til at holde kartoflen sammen. Læg en skive Castello® Matured Cheddar ned i rillen i kartoflen. Læg kartoflerne i en bradepande, og bag dem ved 225 °C i 20 minutter.

3. Blend semi-dried tomater med olivenolie, hvidløg, eddike, ansjoser og rosmarin til en ensartet salsa. Smag til med sherryeddike, salt og peber. Ansjoserne er temmelig salte, så husk at smage, før du tilsætter salt.

4. Drys lidt frisk rosmarin over de bagte kartofler, og server dem sammen med salsaen.

Tips og tricks

Vi anbefaler, at du serverer denne tapasret sammen med et glas rødvin. En moderne Rioja eller Ribera del Duero Tempranillo, der ikke er fadlagret for længe, passer perfekt til denne tapasret.