Honningsyltede nødder med abrikos
Total 10 min.
Giv osten modspil – vores honningsyltede nødder med abrikos fremhæver ostebordets smage og konsistenser på flotteste vis. De sprøde nødder giver de bløde oste bid, mens syrligheden fra abrikoserne giver modspil til de fyldige og cremede oste. Sødmen fra honningen får det hele til at gå op i en højere enhed.
Ingredienser
25 g tørrede abrikoser
300 ml nødder, fx valnødder, mandler, pistacienødder og hasselnødder
100 ml vand
100 ml honning
Tilberedning
Tilberedning
Steg nødder, abrikoser og honning på en stegepande ved svag varme, indtil honningen bliver let gylden.
Tilsæt vand, og rør godt sammen.
Lad blandingen køle af før servering.