Vafler med Castello® flødeostring og ananas-salsa

Vafler med Castello® flødeostring og ananas-salsa

Ingredienser

Vafler:

75 ml sødmælk
75 ml kærnemælk
10 g gær (2g tørgær)
3 æg, let pisket
175 g mel
1 tsk fint havsalt
2 tsk friskkværnet sort Peber
115 g saltet smør, smeltet og afkølet
Ekstra smør til stegning

Salsa:

100 g ananas
100 g agurk
5 friske mynteblade
1 tsk friskkværnet sort Peber
limesaft

Tilberedning

Lav vaflerne ved at hælde mælk i en skål og opløs gæren deri. Tilføj æg og pisk mel, salt og peber i til en jævn blanding. Vend kærnemælk og smør i, dæk skålen til og lad blandingen hvile i 30 minutter.

Mens vaffeldejen hviler, lav salsaen ved at skære ananas og agurk i små tern, hak mynten og bland det hele i en skål med limesaft og sort peber. Smag til med en smule salt.

Steg vaflerne i en smule smør i et vaffeljern (følg producentens vejledninger) til de er gyldenbrune på begge sider.

Server vaflerne mens de er varme med skiver af Castello Ananas og Mandel flødeostring og slut af med salsaen.

Idéer og inspiration