castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinteresticon-youtubeservings icon mediumTime icon big
Semi-dried cherrytomater

Semi-dried cherrytomater

Søde, krydrede og charmerende ligetil – vores semi-dried cherrytomater er det perfekte tilbehør til retter, der har brug for et ekstra pift. De bagte tomater, som er glaseret med friske krydderurter og olivenolie, bevarer deres saftige indre, men får et blødt og spændstigt ydre. En skøn kontrast til salater og kød.

1 Timer 5 Minutter 6 persons
Hvidløg / med løgsmag Med tomatsmag

Ingredienser

  • 250 g cherrytomater

Krydderolie

  • 3 hvidløgsfed
  • 2½ spsk. frisk timian
  • 1 dl olivenolie
  • 2 tsk. sukker
  • ½ tsk. groft salt
  • peber

Tilberedelse

1. Halver cherrytomaterne, og fordel dem i en bradepande med skærefladen opad. Bag dem i ca. 2 timer ved 100 °C.

2. Krydderolie: Hak hvidløg og timian i en minihakker i ca. 30 sek.

3. Tilsæt olien, og hak i yderligere 30 sek.

4. Drys tomaterne med sukker, salt og peber, og dryp krydderolien over.

5. Bag tomaterne midt i ovnen.

Tips & Tricks

Tomaterne smager skønt til skimmelost, fx en rødkitost, og til mellemlagret og lagret gul ost. Tomaterne kan holde sig i køleskabet i ca. 14 dage. Læg tomaterne i et glas, og dæk dem med olivenolie. Du kan også bruge tomaterne til bruschetta, i salater og til kødretter. Olien er også god til at dyppe brød i.