Skyr med appelsin-passionstopping

Total 15 min.

Pift morgenmaden eller frokosten op med en skålfuld ren passion – vores skyr med appelsin-passionstopping frister dagen lang. Den syrlige skyr drysset med en knasende topping bestående af rugflager, frugtbåde og pistacienødder fungerer som en blød kontrast med en mild og lang eftersmag. Kickstart dagen på den helt rigtige måde!

Skyr med appelsin-passionstopping

Ingredienser

Ristede femkornsflager

100 g rugflager
3 spsk sukker
25 g grofthakkede usaltede pistacienødder
1 appelsin i fileter
1 passionsfrugt, kernerne heraf
4 dl skyr

Tilberedning

Ristede femkornsflager

Kom rugflager, sukker og pistacienødder i en tør pande, og rist blandingen ved kraftig varme i ca. 2 min. Skru derefter ned til jævn varme, og rist i ca. 5 min. mere – rør af og til.

Lad flagerne køle af.

Vend appelsinfileterne og passionsfrugten sammen. Kom skyren i skåle, og anret med frugt og flager på toppen.

Server straks.

Idéer og inspiration