Sprød og frisk rejesalat
Alt andet end ordinær – vores sprøde og friske rejesalat byder på en spændende kombination af stærke kontraster, hvad angår både konsistens og smag. Bunker af grønt og frisk frugt arrangeret i farverige lag gør sig flot i gennemsigtige glas, som er perfekte at tage med på skovtur eller som en kreativ frokostret. Velbekomme!
Ingredienser
Rejesalat
Pynt
Tilbehør
Tilberedning
Dressing
Dressing: Pisk cremefraiche, appelsinskal og de øvrige ingredienser sammen i ca. 1 min. med fx en håndmixer. Stil blandingen tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Rejesalat
Rejesalat: Skyl perlespelten godt, og kom den i en gryde med kogende vand tilsat salt.
Kog spelten ved svag varme og under låg i ca. 12 min. Tag gryden af varmen, og lad spelten trække, stadig under låg, i ca. 12 min. Kom perlespelten i en skål, og stil den tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Bring løg og eddike i kog i en tykbundet gryde, og damp løgene i ca. 1 min., indtil de får en flot lyserød farve. Kom dem i en skål, og stil dem tildækket i køleskabet i ca. ½ time.
Fordel ingredienserne i 4 glas (a ca. ¾ liter) med tætsluttende låg. Start med dressing i bunden, herefter spidskål, koriander, løg, perlespelt og mango, og afslut med avocado og rejer.
Pynt med frisk koriander, og server med brød til. Eller sæt låget på glasset, og gem salaten i køleskabet til senere.