Julesalat med parmaskinke, grillede peberfrugter og Aged Havarti
Total 10 min.
Start aftenen med manér – vores julesalat med parmaskinke, grillede peberfrugter og Aged Havarti sætter forventningerne til resten af aftenen højt. Den bitre julesalat fungerer perfekt som en spiselig serveringsskål med fyld af salt parmaskinke og fyldig lagret havartiost garneret med frisk chili. Velbekomme!
Ingredienser
1 julesalat
8- 10 skiver parmaskinke
4 grillede peberfrugter i olie (piquillo)
1 grøn frisk chili
frisk oreganoblade
Tilberedning
Tilberedning
Skær bunden af julesalaten, og skil forsigtigt de skålformede blade fra hinanden. Læg skiver af parmaskinke og tynde strimler grillet peberfrugt i salatbladene.
Bræk Castello® Aged Havarti i grove stykker, og drys over. Garner med tynde skiver frisk chili og frisk oregano.
ENDIVE WITH PARMA HAM, GRILLED PEPPERS AND AGED HAVARTI