1. Opløs gæren i vandet, og tilsæt derefter salt, sukker og olivenolie.
2. Bland fuldkornshvedemel og pizzamel. Tilsæt lidt efter lidt melet til gærblandingen, og ælt dejen længe, indtil den er helt ensartet (brug eventuelt en røremaskine) – dejen skal være glat og smidig.
3. Tildæk dejen, og lad den hæve i ca. 1 time til dobbelt størrelse.
4. Slå dejen ned, og del den i to portioner. Form hver portion til en kugle, og lad dem efterhæve på køkkenbordet i ca. 15 minutter.
5. Dejen er nu klar til brug.
Blend alle ingredienserne til tomatsaucen med en stavblender, og smag til med salt, peber og lidt sukker.
Pizzeriaer og restauranter bruger industriovne eller store træfyrede stenovne, men det er muligt at skabe lignende betingelser derhjemme – og det er lettere, end du tror. Ved hjælp af en pizzasten eller bagesten kan du opnå den let brankede effekt, som kendes fra en traditionel pizzaovn, i en almindelig ovn. Stenen opsuger fugt, men fordeler samtidig varmen til bunden på en mere effektiv måde. Når du lægger pizzastenen på en traditionel havegrill, er det endda muligt i en vis grad at genskabe den effekt, som en træfyret ovn giver.