Chokolademousse med mango og blåskimmelost
Stærke kontraster i smag, konsistens og udseende – vores chokolademousse med Danablu og mango er ren nydelse på et højere plan. En skefuld mangosorbet hviler på en bund af mørk chokolademousse med blåskimmelost omgivet af frisk mango i tern. Det er en dessert, som ikke kan undgå at imponere.
Ingredienser
Mangosorbet
Tilberedning
Tilberedning
Smelt forsigtigt chokoladen og den smuldrede blåskimmelost i en skål over vandbad.
Pisk æggeblommerne sammen med sukker i en mellemstor skål til en lys og luftig konsistens, ca. 5 minutter.
Pisk æggehviderne stive i en mellemstor skål for sig.
Pisk fløden stiv i en skål for sig.
Vend forsigtigt blandingen med blåskimmelost i æggeblommeblandingen. Vend dernæst flødeskum og til sidst æggehvider i blandingen.
Fordel blandingen i 8 portioner, og pynt med mangotern. Kan serveres sammen med mangosorbet.
Mangosorbet
Kog vand, sukker og glukose sammen i en stor gryde, indtil sukkeret opløses. Tag blandingen af varmen, og lad den køle lidt af.
Tilsæt mango og citronsaft. Hæld blandingen i en bøtte, sæt låg på, og kom den i fryseren natten over.
Skær sorbetisen i mindre stykker, og knus den i en foodprocessor med skæreblad. Rør isen, indtil den har en lys og cremet konsistens. Hæld isen i en bøtte, sæt låg på, og genfrys den i 1-2 timer.