castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinteresticon-youtubeservings icon mediumTime icon big

SEKS TIPS TIL AT LAVE DEN PERFEKTE BRUSCHETTA

Italienerne ved, hvordan man får det bedste ud af daggammelt brød, og forstår at bruge det på mange forskellige måder. En af vores nemme favoritter er bruschettaen, som kan varieres med utallige slags toppings. De fleste har prøvet med tomat, løg og basilikum, men når du åbner køleskabet, er mulighederne stort set uendelige.

Disse små opskrifter har forslag til oste, som passer godt sammen med resten af fyldet, men der er ingen faste regler. De kan varieres, helt som du ønsker. Hvis du har gæster, kan du anrette fyldet i små skåle og lade gæsterne selv sammensætte deres foretrukne kombination. Og måske endda skabe nye favoritter.

SEKS TIPS TIL DEN PERFEKTE BRUSCHETTA

1. BRUG DAGGAMMELT BRØD

Brug daggammelt brød, som skæres i tynde skiver og enten ristes, steges i olie eller lægges på grillen.

2. GNID MED HVIDLØG

Hvis du er glad for hvidløg, kan du gnide det ristede brød med et hvidløgsfed. Et par strøg er nok til at give brødet et strejf af hvidløgssmag, uden at det bliver for meget.

3. TÆNK OVER SMAG OG KONSISTENS

Forsøg at medtage forskellige smage: salt, sødt, surt og umami (en fyldig smag). Forsøg også at variere konsistensen for at skabe balance mellem det sprøde og det bløde. Det er kombinationerne af smag og konsistens, som gør din bruschetta unik!

4. SERVER SKIMMELOST VED STUETEMPERATUR

Vælg dine foretrukne oste, og tag dem ud af køleskabet en halv time i forvejen, så de ikke er for kolde, når du skal bruge dem..

5. SERVER PÅ ET FAD

Præsenter dit udvalg på et fad eller lignende, f.eks. et træskærebræt eller en skiferplade. Du kan også servere det hele i små skåle.

6. SLIP FANTASIEN LØS!

Det er vigtigt at huske, at du ikke kan gøre noget forkert! Slip fantasien løs, og få det bedste ud af det, du har. Vær ikke bange for at prøve nye kombinationer og se, hvad der sker!

Kan du ikke vente med at komme i gang? Se vores udvalg af lækre bruschettaopskrifter.