castello-fullfavorites iconBasket Copyicon-checkmarkicon-facebookicon-globeInstagramicon-pinteresticon-youtubeservings icon mediumTime icon big

Idéer til picnic opskrifter

Nu bliver vejret bedre, og det skal udnyttes. Nu skal vi ud i det fri, nyde solen og have madpakken med på picnic. Her er tre lækre småretter, som er klar til at blive pakket ned sammen med en flaske lemonade og godt humør. Tanken er, at maden skal være praktisk, og at du ikke har behov for det store, når du kommer frem.

BRUSCHETTA MED JORDBÆR OG CREAMY WHITE

Vi har valgt at lave en bruchetta med jordbær og Castello Creamy White. Mange tænker altid jordbær i det søde køkken, men de gør sig også utroligt godt sammen med den dejligt cremede hvide ost. Har du lidt skinke eller tomater, kan du også tage dem med. Så er vi ude i det der nærmest minder om en bruchetta buffet. 

Få opskrikten

PIROGGER MED LAKS, SPINAT OG CREAMY BLUE

Bagværk gør sig altid godt på en picnic. Selvom en tærte også var i spil faldt valget alligevel på disse pirogger. Perfekte at spise med hånden. Den røgede laks kan erstattes med kyllingekød eller skinke, hvis man ikke spiser fisk. Alternativt helt undlade fisk eller kød og komme lidt stegte svampe i sammen med spinaten. 

Få opskrikten

 

GROV SALAT TO-GO MED CHEDDAR

Salaten er med for at give et frisk pust. Her har vi valgt lidt grovere grøntsager, som kan holde sig lidt tid i en beholder uden at blive slatne. Grunden til at tingene pakkes hver for sig er den samme. Urter bliver hurtigt kedelige, når de har tilbragt lidt tid sammen med dressinger. Cheddaren er valgt, da den med sin store smag er med til at give lidt bund til salaten. Så det er faktisk ikke bare en salat men tættere på et måltid. Den er også perfekt at bruge som madpakke.

Få opskrikten

Tjek vores picnic opskrifter nedenfor.